Den 25. december 2000 kom vores søn til verden ved kejsersnit. Fødslen blev sat igang i uge 38 pga. svangerskabsforgiftning, grav. sukkersyge, bækkeløsning og for lidt fostervand. Stikpillerne virkede allerede efter 1½ time, og med ca. 30-75 sekunders mellemrum kom veerne væltende. Vandet gik efter 30 timer. Jeg fik så opsat flere stikpiller (husker ikke så klart hvornår) og gik så knap 50 timer med veer derefter. Jeg havde kun åbnet mig 1 cm og kom da på ve-drop i 9 timer, hvilket var meget hårdt, da jeg ikke havde sovet i 80 timer pga. kraftige veer (CTG viste veer med 60-80%). Efter disse 9 timer på drop steg både min søns og min egen temperatur, og pludselig var vi på vej til kejsersnit. Jeg var lokalbedøvet efter eget ønske, da jeg vidste, at knægten skulle over på børneafdelingen (dette foregår i Esbjerg, hvor afdelingerne ligger ca. 800 meter fra hinanden i hver sin bygning) og gerne ville nå at opleve ham. Han var iøvrigt en dejlig bamse på 4650 gram.
Nu går faderen og jeg så og leger med tanken om "nr. 2", da vi altid har sagt, at vores børn skal komme tæt efter hinanden (alle 4)...
Jeg TØR ikke risikere at skulle igennem det samme een gang til, det var alligevel for hård en mundfuld til, at jeg vil igen. Kan jeg FORLANGE planlagt kejsersnit baseret på min frygt? Tanken om bare at skulle have een eneste ve kan få tårerne frem.
Så tænkte jeg også på: Hvornår er kroppen klar fysisk til endnu en graviditet efter kejsersnit? Jeg er endnu ikke klar psykisk, men det ville være rart at vide, hvornår kroppen er restitueret 100% og klar til en "runde" mere. På forhånd tak!
Maya, 23 år.
|
© 1999-2019