Hej eksperter.
Jeg har en datter på 3 år, der græder kunstigt, når hun bliver træt. Hun opdigter en ulykke, som at hun falder over et eller andet og slår sig, men hun slår sig ikke, og faldet er skuespil. Det har stået på i flere måneder og bliver stadigt værre og hyppigere. Jeg aner ganske enkelt ikke, hvad vi skal gøre.
Vi har prøvet at ignorere det, men det kan slet ikke lade sig gøre, da grådlyden er meget mere skinger end rigtig gråd, og hun bliver ved og ved, indtil hun faktisk græder rigtigt.
Vi har gentagne gange forsøgt at forklare hende, at man ikke må lade som om, man græder, men selvom vi ellers plejer at kunne forklare alt, så har hun glemt det, så snart samtalen er slut.
Og så har vi prøvet at smide hende ind i et andet rum med besked om, at hun må komme ud, når hun er sød igen. Det er tydeligt, at hun ved, hvad forbrydelsen er, men det hjælper lige fedt, så det er også opgivet.
Det er ikke fordi vi nyder, at hun er træt, men når man er 3 år, så er man bare pr. definition træt, når man kommer fra børnehave. Og puttetidspunktet om aftenen - jamen selvom tidspunktet er fornuftigt, så har dagen stadig været lang, og hun er træt.
Jeg synes ikke, vi forsømmer hende. Vi er meget sammen med hende, vi leger meget og snakker meget med hende, men jeg er selvfølgeligt bange for, at det her er et udtryk for, at hun mangler opmærksomhed. Hvad synes du?
Jeg håber, I måske kunne hjælpe. Det er klart, at I selvfølgelig ikke kan se, hvad der foregår i mit hjem, men det ville også være rart med en professionels mening om, hvorfor hun gør det her. Tak.
Janne, 27 år.
|
© 1999-2025