Jeg har en datter, som bliver 3 år til februar. Når hun er ude, er hun en ren engel, men derhjemme en ren djævel! Når folk siger, at piger er værst i teenagealderen, så har jeg mine tvivl, for hun er ret slem nu.
I ca. ½ år har farmand ikke kunnet gøre noget, uden at hun har sagt "nej far, lad være far" - altså ret morsyg. Hun mener, at alt skal være efter hendes hoved.
Når vi afstraffer, giver vi hende timeout. Efter noget tid spørger vi, om hun er sød, hvortil vi får et surt "NEJ!". Så fortsætter vi lidt endnu. Efter et par gange ryger hun over i den anden boldgade og hyler. Hvis vi ikke trøster, bliver hun hidsig, skriger eller kaster sig på gulvet, så man næsten ikke kan komme i kontakt med hende.
Det, der mest udløser disse ture, er ved aftensmaden, hvor hendes svar på maden (uden at have smagt) er, at det kan hun ikke lide, og hvis vi ikke er hurtige, så kan det godt få et fur.
De eneste retter, der bliver "accepteret", er pølser og spaghetti. Hvis maden ikke består af dette, drikker hun sig mæt i vand/saftevand og mælk.
Vi har prøvet at sende hende i seng uden aftensmad (det gør ondt), men det har desværre ikke ændret på resultatet endnu. I dagplejen er der ingen problemer, for det er rugbrød!
Jeg håber, at I kan hjælpe mig med nogle gode råd, for jeg er i syv sind, og jeg vil gerne have, at hun spiser almindelig mad som os andre og ikke kun pølser/spaghetti og rugbrød.
Hilsen Anja, 32 år.
|
© 1999-2020