Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

Hvordan får vi vores datter til at drikke mere?

 3434  09-12-2004

Jeg har et spørgsmål angående, hvordan vi får vores datter til at drikke mere væske. Hun er 16 måneder gammel og vejer 12,2 kg.

Indtil hun var næsten 10 måneder, ammede hun med supplement på ca. 2 sutteflasker med NAN 2 med 230 ml om dagen. Fra den ene dag til den anden valgte hun brystet fra og ønskede kun flasker og lidt "kop-drikkelse". Derfor gik vi op på 3 flasker i døgnet med 230 ml i hver.

Hun er altid blevet tilbudt vand eller sødmælk og eventuelt kamillete i en kop/glas til og mellem måltider, siden hun begyndte at spise omkring 5½-6 måneder gammel.

Hun er interesseret i at smage men kun få slurke pr. gang. Det er ikke sådan, at vi straks tyer til flasken, men vi forsøger gentagne gange at få hende til at fatte smag for andet.

Jeg har længe tænkt, hvad jeg skal gøre for at få hende til at drikke nok og varieret i løbet af dagen, men jeg har ikke været så bekymret, da hun altid har har haft mange tissebleer, vokset flot og spist fint.

Men nu er sagen den, at hun lige har været indlagt i 5 dage med blærebetændelse og eventuelt nyrebetændelse og har fået drop med væske og antibiotika. Lægerne har forvisset os om, at infektionen skyldes bakterier, men nu vil jeg gerne have hende til at drikke den mængde (eller bare cirka), hun bør hver dag.

Jeg synes, vi har prøvet alt lige fra forskellige kopper med/uden tud, sugerør, drikkedunke samt tilbudt hende alverdens forskelligt (kakao, saftevand og sågar sodavand et par gange), men lige meget hjælper det. Hun gider bare ikke.

Jeg tror, at hun får cirka 750-800 ml i døgnet, primært via flaske (NAN) men også lidt vand.

Jeg kan ikke lide tanken om at tørste hende, så hun lærer at drikke på grund af meget stor tørst, og da slet ikke nu, hvor hun virkelig trænger til at få nyrene skyllet igennem ovenpå betændelsen.

Ydermere sidder vi i øjeblikket i USA, hvor vi er flyttet til for omkring en måned siden. Hun har klaret skiftet flot og er i det hele taget en meget glad, nysgerrig og dygtig pige.

Vores eneste "problemer" med hende er nogle meget høje skrig, når hun ikke får sin vilje (f.eks. stå op på sin høje stol når hun skal spise og lignende), og så at hun ikke er intersseret i at drikke ret meget.

Efter denne lange smøre vil jeg bare høre, mon I har et super råd til, hvordan vi får vores pige til at drikke nok (1,2 liter i døgnet?) og dernæst får hende afvænnet fra flaske, uden det betyder, at hun bliver dehydreret?

Jeg håber, I kan hjælpe os, og tak for en fin hjemmeside, som er rar at kigge på, specielt når man bor udenlands og endnu ikke har lært forholdene at kende (som f.eks. sundhedsplejerskeordning osv.).

Mvh. Lotte, 31 år.

Læs eksperternes svar



GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.





© 1999-2020

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Facebook