Min datter på nu 7 måneder har ellers sovet igennem, siden hun var 4 måneder (hun er flaskebarn). Dvs. hun sov fra 21.00 til 6.00, fik en tår mælk og sov igen i en times tid.
Da hun var omkring 6 måneder, begyndte problemerne. Hun vågnede efter en time og lå først og legede for til sidst at græde. Det hjalp kun at tage hende op. Vi trøstede hende, beroligede hende for derefter at putte hende igen. Nogle gange accepterede hun dette, andre gange måtte vi forfra igen.
Så havde vi en periode, hvor der ingen problemer var. Men for ca. en uge siden begyndte hun at lægge an til at kravle, og siden har der været voldsomme problemer med at sove.
Når vi putter hende, vender hun sig straks om på maven og op på knæene. Det er sådan set OK, men problemet er, at hun ikke kan vende sig den anden vej, så når hun bliver træt af at ligge på maven, begynder hun at græde, vi vender hende, men hun vender sig straks om på maven igen, og sådan kan vi blive ved, indtil hun er så træt, at hun er utrøstelig.
Vi tager hende så op, og hun falder i søvn enten i vores arme eller op ad skulderen. Så kan vi putte hende, men så kommer problemet igen 2-3 gange i løbet af natten.
Hun får vendt sig om på maven, og ligesom pr. refleks rejser hun sig op på armene og græder. Nogle gange sover hun også på maven men græder, når hun vil vendes. Igen er hun ikke til at trøste i sengen, og så gentager det hele sig.
Det er enormt frustrerende ikke at kunne trøste. Vi prøver med vand, kamillete, mælk og sågar putning i vores seng, men intet vil hun. Det resulterer i, at hun er enormt træt om formiddagen, og allerede ved 8-tiden kan jeg putte hende i barnevognen, hvor hun sover op til 3 timer uden problemer. Hun falder selv i søvn og vender sig ikke i barnevognen.
Hvad kan vi gøre? Og gør vi p.t. noget forkert?
Jeanette, 33 år.
|
© 1999-2025