Jeg er i den lykkelige situation, at jeg er gravid i 8. uge. Samtidig er jeg i den ulykkelige situation at have 4 ufrivillige aborter bag mig.
Vi har en fantastisk pige på 3 år. Da jeg var gravid med hende i uge 10-12, havde jeg en ret voldsom styrtblødning, hvor vi og alle involverede læger blev meget overraskede ved en scanning, da det viste sig, at hun havde det fint. Vi fik at vide, at det med stor sandsynlighed havde været en tvilling.
Efterfølgende har jeg været gravid 4 gange, hvor jeg desværre har aborteret. En gang tidligt i graviditeten. En gang, hvor vi var til scanning i 10. uge, hvor det viste sig, at fosteret ikke havde været i live ca. 2 uger, hvor jeg måtte have en udskrabning.
Til sidst har jeg så haft 2 gange tvilligegraviditeter, hvor den ene tvillig er gået til meget tidligt, og hvor jeg udviklede blodansamlinger i livmoderen, som blev større i takt med graviditen og til sidst tømte sig, og desværre kunne de raske fostre ikke hænge ved.
Sidste gang, det skete, er ca. 1 år siden. Der var jeg i 13. uge. Det var en rigtig grim oplevelse. På det tidspunkt havde jeg en blodansamling på 13-15 cm i diameter, og da der først gik hul, blødte jeg så meget, at jeg simpelthen blev så syg af smerte og sorg. Da jeg blev udskrevet, fik vi at vide, at alt bare skulle falde til ro.
Efterfølgende var jeg til gynækolog, hvor det viste sig, at der stadig efter 2 uger var mange rester tilbage i livmoderen, så jeg skulle have endnu en udskrabning ved lokalbedøvelse, hvilket var virkelig smertefuldt.
Nu, hvor vi troede, at alt igen skulle været i orden, og vi kunne komme videre, kom hele følelsesregistret frem igen. Efter dette besluttede vi at vente lang tid.
Nu er der så gået 1 år, og vi følte os for 2 måneder siden klar til at prøve igen. Første gang, jeg stoppede med p-pillerne, blev jeg gravid. Vi har, lige siden sidste gang vi mistede, været enige om, at vi venter med alt, hvad der har med læger og scanninger at gøre, til efter uge 12-14, hvilket vores egen læge synes er en god idé.
Indtil nu har jeg ikke været i tvivl om, at jeg er spring fyldt med hormoner, hvilket jeg af gode grunde nyder. Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på min krops signaler, som selvfølgelig beroliger mig meget.
Jeg har siden første dag i min graviditet haft brystspændinger i mindre eller større grad, faktisk hver dag. Så tænker jeg, kan jeg ikke stort set være sikker på, at fosteret er i live, så længe jeg har brystspændinger hver dag? Tusind tak for en rigtig god brevkasse.
Med venlig hilsen Maria, 24 år.
|
© 1999-2025