Jeg er i 10. uge og er meget træt. Jeg skal have mindst 10 timers søvn, og jeg kan slet ikke tage mig sammen i løbet af dagen. Jeg falder i søvn over mine bøger og kan sidde ret op og ned og sove.
Jeg plejer sagtens at kunne tage mig sammen til huslige pligter, men heller ikke det orker jeg. Det eneste, jeg tænker på, er min seng eller sofa.
Prøverne hos lægen viser ingen mangel på noget. Jeg dyrker motion og går med hunden. Jeg læser jura på 4. år og skal op til 2 eksamener om 3 uger, men denne gang kan jeg slet ikke tage mig sammen.
Min kæreste og svigemor råder mig til at slappe mest muligt af, nyde min første graviditet og eventuelt udskyde et fag, så jeg får mere tid (jeg har allerede droppet et fag). Min kæreste synes også, det er bedst for barnet, at jeg slapper af.
Jeg har læst, at stress kan påvirke barnet, men også, at det ingen betydning har. Jeg har nok SU til at kunne udskyde et fag mere, men det betyder selvfølglig nogle hårdere semestre i sidste ende, mens jeg har et barn.
Hvad er jeres råd? Skal jeg prøve (så meget jeg kan) at presse mig selv, eller skal jeg erkende, at jeg må slappe af, udskyde fag og så hellere nyde den nye drejning, livet har taget? Hvad er bedst for mig, og hvad er bedst for barnet også?
Kristina, 23 år.
|
© 1999-2020