Vores søn på snart 11 måneder har de sidste 5 måneder været meget far-syg. Han tolererer ikke, at hans far er hjemme uden at skulle sidde på arm af ham. Så snart hans far kommer hjem fra arbejde, bliver han omklamrende (overfor sin far) og meget svær at have med at gøre.
Han bliver let klynkende og vil ingenting. Nu er han begyndt at råbe enormt meget, hver gang vi begge er i huset. Vi siger "nej", da vi simpelthen ikke kan holde den utrolige larm ud. Selvfølgelig må han snakke, larme og råbe af begejstring, men de råb, han kommer med, er utilfredse råb.
Han kan råbe sig gennem en weekend, men som sagt kun når vi begge er sammen med ham. Nu er vi begyndt at sætte ham i kravlegården et par minutter, når han bliver ved med at råbe, men jeg ved ikke, om det er godt eller skidt.
Jeg er stadig på barsel, og når jeg er alene med ham, er der ingen problemer, hverken med at spise, sove, lege, hygge, slappe af eller lignende.
Vi synes, vi stort set sender de samme signaler til ham, men han virker urolig og forvirret, når vi er sammen med ham begge to.
Hvordan "kurerer" man far-sygen, der blandt andet også resulterer i, at han bliver stik-tosset, hvis jeg tager ham op, når hans far er hjemme? Hans far kan heller ikke lægge ham i seng, da han slet slet ikke kan falde til ro, hvis far sidder i værelset, og i øvrigt følger alle de ritualer, som jeg til dagligt bruger med stor succes.
Hvordan fortæller vi ham, at det ikke er i orden konstant at råbe herhjemme? Vi aner ikke, hvordan vi skal gribe det an og håber på lidt hjælp fra jer. De timer og dage, som skulle være hyggelige og rare, er endt med at blive meget frustrerende og anspændte.
Hilsen Louise, 30 år.
|
© 1999-2025