Jeg er nu gravid i 8. uge. Det har taget min mand og jeg over et år at blive gravide, og vi har endda fået hjælp til det ved insiminering. Da vi så endelig fik hjælp til det, så lykkedes det første gang, hvilket jo er helt utrolig.
Mit problem er bare, at jeg ikke føler, at jeg er så glad, som jeg burde være, taget i betragtning af hvor længe vi har gået og håbet på den her graviditet. Det har jeg temmelig dårlig samvittighed over.
Jeg skal lige sige, at jeg overhovedet ikke er plaget af kvalme eller andre gener, der kunne være årsagen til, at jeg ikke svæver på en lyserød sky. Jeg tror umiddelbart selv, at når jeg ikke springer jublende rundt, så er det fordi, jeg ikke rigtig fatter, at jeg nu endelig er gravid. Jeg kan jo ikke mærke det på nogen måder.
Jeg er nok også temmelig skræmt over både fødslen og de forandringer, der skal til at ske med min krop. Er det mig, der er noget galt med, for jeg føler mig lidt "forkert" på en eller anden måde?
Jeg har også en smule skyldfølelse over for de mange kvinder derude, der lige som jeg har prøvet at opnå graviditet længe, fordi jeg ikke er mere jublende. Jeg er meget glad for min graviditet - bare ikke nok, synes jeg.
V.h. Henriette, 27 år.
|
© 1999-2025