Efter et akut kejsersnit for 7-8 måneder siden tænker jeg stadig over det hele hver dag. Jeg havde veer i ca. 45 timer, før han blev taget ved akut kejsersnit. Jeg åbnede mig slet ikke, selv om vandet blev taget osv.
Jeg havde uregelmæssige veer hele vejen igennem, og selv med vedrop blev veerne ved med at være uregelmæssige. Jeg blev tjekket hele tiden, fordi de kunne se veerne, og derfor mente, at jeg burde have åbnet mig. Jeg åbnede mig kun ganske lidt hver gang, og det var meget deprimerende, når man bare ikke kan se en ende på det hele.
Det, der generer mig, er jo så, at jeg aldrig fik nogen forklaring overhovedet. De fleste andre, jeg har snakket med om kejsersnit, har fået en grund til, at det ikke gik. Jeg tænkte ikke så meget over det, lige da det var sket, men bare få uger efter plager det mig konstant. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker over det.
Hvorfor i alverden kunne mine veer ikke få mig åbnet? De sagde selv, at det var noget usædvanligt, men en anden, jeg har talt kort med, gjorde det samme som mig. Hun fik dog epidural tidligt, og de tog også barnet tidligere end mig.
Jeg blev sendt hjem 3 gange, fordi jeg jo ikke var åben, men jeg kunne slet ikke gå nogen steder på grund af, at veerne gjode så ondt til sidst. De virkede sådan set lidt ligeglade og mente, at jeg bare måtte leve med det.
De ville ikke give mig epidural de første 40 timer, fordi det så kunne sætte alt i stå. Det var bare alt for hårdt at have veer så længe.
Jeg mangler virkelig en slutning på det her, og jeg ønsker brændende en mulig forklaring på, at der ikke skete noget, og at veerne aldrig gjorde noget godt for mig. Jeg havde meget kraftige plukkeveer fra ca. 3 uger før fødslen, som virkelig kunne tage pusten fra mig, så jeg troede jo, at de hjalp dernede.
Jeg håber, I har et forslag til, hvad der er sket og hvorfor. Tankerne hjemsøger mig hele tiden, og jeg vil så gerne være gravid igen og føde normalt. Det betyder så meget for mig.
Maria, 27 år.
|
© 1999-2020