Ved min første fødsel gik jeg i gang af mig selv 8 dage over termin, og fødte en sund og velskabt dreng på 4.100 gram og 55 cm. Jeg var 9 cm åben, da jeg kom ind på sygehuset, og han var født 1½ time senere. Fødslen varede 17 timer fra første ve, til han var født, og jeg klarede det hele uden smertestillende. Det var en fantastisk fødsel, som jeg helt bestemt ser tilbage på med et smil.
Jeg fødte så mit andet barn i januar 2008, en ordenlig basse på 4.635 gram og 57 cm, ved igangsættelse 14 dage over termin. Ugen inden havde jeg haft kraftige plukkeveer/småveer et par dage, og jeg fik løsnet hinder ved jordemoderen. Det skete der absolut ingenting ved, og mine plukkeveer/småveer gik faktisk helt væk.
Jeg kom så ind til igangsættelse og fik taget vandet. Heller ikke det fik sat gang i veerne. Et par timer senere fik jeg lagt vedrop, og så kom veerne ellers for fuld hammer!
Jeg havde kraftige veer med det samme, og fødte på 4 timer fra første ve. Det er den mest frygtelige og smertefulde oplevelse, jeg nogensinde har været ude for, og noget jeg aldrig ønsker at skulle opleve igen.
Det jeg frygter nu er, at hvis jeg bliver gravid igen en dag, hvilket jeg da håber, at jeg så skal sættes i gang hvis jeg går over tid igen. Jeg har ikke noget imod, at man forsøger at tage vandet, men jeg er virkelig bange for det vedrop.
Kan man få lov til at få kejsernit i tilfælde af, at man går over tid, og det ikke hjælper, at man får taget vandet? Jeg vil helst føde vaginalt, men ikke hvis jeg skal have vedrop. Jeg ved godt, at der også er ulemper ved kejsersnit, men jeg er virkelig bange for at skulle have vedrop igen.
Eller måske, hvis man får vedrop, at man så får en epiduralblokade samtidig med vedroppet? Jeg ville have haft en epidural anden gang, men det gik så stærkt, og narkoselægen var optaget, så han kom først, da jeg var igang med at presse barnet ud, og så var det jo lidt ligegyldigt med en epidural.
Jeg håber, at du kan hjælpe mig med mine spørgsmål.
Mange hilsner Natashia, 22 år.
|
© 1999-2021