Jeg er gravid med vores første barn, så alt er naturligvis helt nyt og spændende for os. Vi er dog lidt mere bekymrede, end godt er.
Min mands bror og hans kone fik i februar - 2 dage før terminen - en lille dødfødt pige. Derfor er det selvfølgelig med meget blandede følelser, at jeg gennemgår denne graviditet. Glæden er størst, men nervøsiteten og ængsteligheden lurer hele tiden i baggrunden.
Min svigerinde kunne ikke mærke så meget liv den sidste uge inden terminen, men de ville IKKE sætte fødslen i gang. Vi tænker selvfølgelig, at hvis de nu bare havde taget hende, så havde hun levet i dag. For pigen var perfekt! Hun manglede bare at trække vejret.
Mit spørgsmål er så: Kan vi insistere på, at de skal sætte min fødsel i gang, hvis noget lignende skulle ske for os? Hvis jeg nu pludselig mærker mindre liv end sædvanligt?
Jeg ved godt, at risikoen for, at det også skulle ske for os, er meget meget lille, men det kan slet ikke undgåes, at man er ængstelig, når man har været dét igennem, som vi har været igennem.
På forhånd tak for besvarelsen og tusind tak for en vidunderlig hjemmeside.
Louise, 26 år.
|
© 1999-2025