Hej.
Jeg fødte for nogle uger siden mit 4. barn, en smuk lille pige. Hun blev desværre født alt for tidligt, nemlig i 21. uge af min graviditet.
Om mandagen, ugen før jeg fødte, var jeg til gennemscanning, hvor alt var super fint og rigtigt flot, og vi fik at vide, at vi skulle have en lille pige.
Om tirsdagen bliver jeg indlagt med styrtblødninger. De konkluderer, at det er en blodansamling, og de udskriver mig dagen efter. Jeg fik noget medicin, som skulle stoppe blødningen.
Om søndagen vælger jeg at tage på fødegangen igen. Jeg har det underligt og føler ikke, at jeg kan mærke liv. På fødegangen konkluderer de nu, at min blødning stammer fra moderkagen, men at vores lille pige har det aldeles godt derinde.
Om mandagen vågner jeg op og har det forfærdeligt. Jeg snakker med fødegangen en enkelt gang om formiddagen, hvor hun beder mig tage 2 piller, gå i bad og derefter i seng. Jeg prøver, men lige lidt hjælper det.
Kl. 12.30 ringer jeg igen til fødegangen og siger, at nu tror jeg altså, at den er helt gal. Min svigerinde kører mig derop, og ganske rigtigt - jeg er 3 cm åben Dette betyder nu, at jeg er i fødsel og skal føde min lille pige 19 uger for tidligt.
Kl. 23.30 føder jeg en smuk pige. Hun lever og ligner en baby, bare i mini-udgave. Hun bliver hurtigt døbt og dør 3 kvarter senere på mit bryst.
I de 3 kvarter, hun levede, "græd" hun lidt og sagde små lyde. Værst af alt var de lyde, hun lavede, når hun ikke kunne få vejret. De lyde piner mig endnu. Om fredagen bliver hun smukt begravet.
Kan man virkelig ikke kunnet se til min gennemscanning, at der var problemer med moderkagen? Det hele sker jo dagen efter scanningen.
Hvorfor kunne de ikke redde min lille pige? Hun levede jo. Er det normalt, at så lille et barn født så tidligt lever så længe uden hjælp?
Håber på lidt svar.
Mvh. Charlotte, 26 år.
|
© 1999-2025