Hej brevkasse!
Jeg er en pige på 29 år og mor til en dejlig søn på 3½ år. For ca. 1½ måned siden aborterede jeg spontant (var i uge 8). "Bivirkningerne" var, at jeg var meget ked af det, da det var endnu et ønskebarn... Det var som om, at omgivelserne ikke helt kunne sætte sig ind i, hvilket tab jeg/vi i virkeligheden havde lidt. Men en typisk og for mig overfladisk bemærkning om, at vi "bare" må igang igen... Der er forbundet nogle følelsesmæssige ubalancer med en spontan abort, og man er ikke "sig selv" lige med det samme, og det kan godt være svært for andre/familien at forstå. Så er mit spørgsmål: Findes der ikke noget læsestof, som eventuelt er udgivet i en slags brochure? Noget som de der "står i det" og deres pårørende kan få, når det sker? På hospitalet fik jeg bare at vide, at det ikke var unormalt, og at ca. hver 3. graviditet ender med spontan abort. Hvad skulle jeg dog bruge de oplysninger til? Det havde da været bedre med en ganske almindelig menneske-til-menneske snak! Og så en henvisning til noget sagligt læsestof!
Med venlig hilsen Tina, 29 år.
|
© 1999-2025