Kære Annette.
Graviditetsekløe er noget, man kan få i sidste del af graviditeten. Det skyldes overbelastning af leveren. Når leveren bliver påvirket, giver det som regel kløe i hænder og fødder, men man kan også få kløe på kroppen iøvrigt.
Hvis man har disse symptomer, er det vigtigt at tale med jordemoderen eller lægen om det, da man så via blodprøver vil følge udviklingen af det.
Der er risiko for barnets liv, men der er forskel på, hvor slemt det er. Det er det, man holder øje med ved blodprøverne. Og da det forekommer sidst i graviditeten, vil man afslutte denne, hvis man skønner det nødvendigt.
Så hvis du har kløe nu i 10. uge, har det altså ikke noget med "graviditetskløe" at gøre. Så tal med din læge om det. Held og lykke med graviditeten.
Med venlig hilsen Benthe Dandanell
|