Kære Elsebeth.
Nej, desværre er det kun få steder i landet, der tilbyder "kendt jordemoder". Mig bekendt er det Vestsjællands Amt, Fyns Amt og Læsø. Det ville mange gravide kvinder nok helst have, hvis det var muligt (også de, der ønsker at føde på hospital). Jeg synes dog, at du skal ringe til chefjordemoderen i Hvidovre og fremlægge dit ønske. Jo flere, der fremlægger ønske, des større er chancerne for, at det engang kan blive en mulighed. Held og lykke med graviditet og fødsel.
Med venlig hilsen Anne Persson
|