Kære Katrine.
Tør hud kan være en forandring, man ser i graviditeten. Jeg synes, at du skal spørge på dit apotek, hvad de har, der egner sig til gravide.
Med hensyn til din ryg, er det nok en god idé at få en henvisning til en fysioterapeut, som kan give dig nogle forslag til siddestillinger og øvelser for en dårlig ryg. Du skal have en henvisning fra din egen læge.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.