Kære Henriette.
Ja, du kan godt selv bære dit barn til dåben. Barnet skal bæres af en af forældrene eller en af fadderne.
Der skal være faddere/vidner til dåben. Udover forældrene selv, skal der vælges mindst 2 og højest 4 faddere. Fadderne fungerer i juridisk forstand som dåbsvidner og i mere kirkelig forstand som dem, der har det moralske ansvar for, at barnet oplæres i den kristne tro, såfremt forældrene dør, før barnet bliver voksent.
Derfor kræves det af fadderne, at de selv er døbt med en kristen tro, men ikke nødvendigvis, at de er medlem af Folkekirken. Fadderne skal som minimum have konfirmationsalderen.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.