Kære Majbritt.
De fleste steder kommer man til jordemoder første gang i uge 13-14. Den første gang bliver der optaget journal, så der er en masse papirarbejde. Du skal svare på nogle af de samme spørgsmål som hos lægen.
Derudover vil jordemoderen snakke med dig om, hvordan de første uger af graviditeten er gået. Hun vil orinterer dig om, hvilke vitaminer du skal spise hvornår, og hun vil tale med dig om kost og motion.
Hvis du har nogle spørgsmål til jordemoderen, er det en god idé at skrive dem op, så du husker at få svar på dem alle. God fornøjelse og held og lykke med graviditeten.
Benthe Dandanell
Benthe er jordemoder på Herlev Sygehus og massagelærer fra Nordlys Centret i Silkeborg. Hun afholder desuden kurser i kreativ fødselsforberedelse.