Kære Jannie.
Den vigtigste egenskab for en madras er, at den ikke er for blød, og at den passer til vuggen/sengen. Du skal være opmærksom på, at der ikke må være mere end ca. 2 cm luft mellem madrassen og siderne på dit barns vugge/seng. Hvis der er et større mellemrum, kan dit barn rulle ned i hullet og blive kvalt.
En anden ting du skal være opmærksom på er, at madrassen ikke må være for blød. Eksperterne mener, at for bløde madrasser er skyld i mange tilfælde af vuggedød. Sørg derfor for at købe en god og fast madras.
Det er også en god idé at købe et liggeunderlag til barnet. Der findes mange forskellige slags, men de bedste er dem, der sikrer en god gennemstrømning af luft, så barnet faktisk kan ånde igennem det, hvis det skulle komme til at rulle rundt på maven. Held og lykke med det.
Med venlig hilsen Eksperterne
|