Kære Dina.
Når du mærker liv i begge sider af din livmoder, hænger det formentlig sammen med, at barnet ligger på tværs. Når man er gravid for 4. gang, er det meget almindeligt, fordi der er god plads.
Ca. 3-5 uger før forventet termin lægger de fleste børn sig med hovedet nedad (ca. 96%), mens resten ligger med numsen nedad, på skrå eller på tværs.
Jeg håber da, at man alle steder i Danmark bliver kaldt ind til jordemoderundersøgelse automatisk, og at det var en fejl, at du blev nødt til at ringe selv.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.