Kære Annemette.
Ved terminsstidspunktet vejer barnet mellem 3 og 4 kg. Forskellen i vægten ses allerede fra starten af graviditeten. De mål man har på scanningsskemaet går fra ca. 2 til ca. 4-5 cm.
Det er meget almindeligt, at scanningen flytter terminen nogle dage. Jeg synes du skal nyde din graviditet, og snart kan du mærke din livmoder over kønsbenet, så kan du bedre følge med i, at den vokser.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.