Kære Lisbeth.
Tja, det kommer nok til at bero på præstens velvilje. For at være fadder skal man være døbt med en kristen dåb og bekende sig til en kristelig religion. Derudover skal fadderen som minimum have den "sædvanlige" konfirmationsalder, men ikke nødvendigvis være konfirmeret.
Sådan siger foreskrifterne, men jeg vil umiddelbart tro, at præsten vil godtage dit gudbarn som gudmor til dit barn, da konfirmationsalderen jo kan svinge mellem 12 og 15 år. Så prøv at spørge præsten. Jeg tror, I vil få ja.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.