Kære Rikke.
Af faddere kræves det, at de skal være døbt med en kristen dåb, og da katolikker er en del af den kristne kirke, kan en katolik godt stå fadder til dit barn.
Hvad angår dåbsattest vil jeg tro, at du får en tilsvarende attest, der dog er oversat til engelsk, da en attest jo er et dokument, der fortæller dit barns navn og religiøse tilhørsforhold.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.