Kære Tina.
Ja, det må hun gerne. Af faddere kræves det, at de skal være døbt med en kristen dåb - f.eks. katolsk eller baptist - og de skal have konfirmationsalderen, men ikke nødvendigvis være konfirmeret.
Det kan altså godt lade sig gøre, at din niece står fadder, da konfirmationsalderen herhjemme varierer fra 12-15 år afhængig af, hvornår man kom i skole.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.