Kære Rikke.
Tja, det er et godt spørgsmål. Det er jo reglen, at den, der bærer barnet, også er den, der svarer for barnet. Men på den anden side, så er det jo ingen regler uden undtagelser, så jeg vil foreslå, at I spørger præsten, hvad han/hun siger til jeres ønske, da jeg tror, det må komme an på præstens holdning.
Jeg kan godt se, at ideen er sød, men måske kunne I overveje at lade oldemor bære jeres barn ind i kirken eller på en anden måde få en central rolle ved dåben evt. holde barnets hue (kaldet huemor) eller tørre barnets hovede.
Med venlig hilsen Birgitte Kragh Engholm
|