Kære Mette.
Chancerne for, at du kan føde helt normalt, er til stede. Fibromet sidder ikke i den nederste del af din livmoder, hvor den kan genere udvidelsen af din livmodermund.
Fibromet er heller ikke særlig stort, så der er ingen grund til at tro, det vil forhindre et fint fødselsforløb. Held og lykke med det.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.