Kære Linne.
Selvfølgelig går medicinen over i mælken, men Brufen i små doser kan faktisk godt gå an, selvom man ammer. Der foreligger ikke meddelelser om bivirkninger hos det ammede barn. Du kan jo forsøge med 1 gram Panodil samt 200 mg Brufen i stedet.
Så længe det fungerer med den ekstra flaske om aftenen, er det da fint! Den eneste måde du kan øge mælkemængden på er ved at lægge ham til oftere. Det er helt normalt, at mælkemængden er mindre om aftenen, og barnet derfor vil sutte hyppigere. Alternativt kunne du jo malke ud om aftenen for at øge mængden, og derefter lægge ham til, når du føler, at mængden er nok til, at han gider sutte selv. Held og lykke med det.
Med venlig hilsen Vivian
|