Overvægt og graviditet er et stigende problem. Det er vigtigt ikke at tage mere end ca. 15 kg på i hele graviditeten.
Jeg synes, du skal spørge din jordemoder om en henvisning til en diætist. Man kan ikke være på reel slankekur, men man kan godt gøre noget for at tabe sig.
Med hensyn til motion, så kan du svømme, gå tur ca. ½ time hver dag, finde et gymnastikhold for gravide eller melde dig i et træningsinstitut, der tilbyder hjælp til gravide.
Jeg håber, du får held til at bytte vanen med chokoladen ud med f.eks. at gnaske gulerødder eller frugt.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.