Hvorfor foregår de fleste sædefødsler ved kejsersnit?
4548
28-02-2005
Kære Maria.
Der er udført en stor undersøgelse for nogle år siden, der viser, at der er en lille øget risiko for barnet, når det fødes den naturlige vej. Derfor har man de fleste steder valgt at tilbyde kejsersnit.
Efterhånden er der dog en del kvinder, som ikke ønsker kejsersnit, selv om barnet ligger i underkropstilling.
Hvis barnet ligger direkte med numsen nedad, kan man som regel føde uden problemer under overvågning.
Ligger det derimod med benene først, vil man altid foretage kejsersnit, fordi de nævnte dele ikke passer godt ned i fødselsvejen.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.