Kære Pia.
Jeg synes, du giver svaret selv. Du skal ikke lave speciel mad til jeres søn. Ingen tvivl om, at du gør det i den kærligste mening, men du gør ham en bjørnetjeneste.
Han viser jo på alle andre tidspunkter af døgnet, at han udemærket kan spise al slags mad. Kødpålæg på rugbrød. Grøntsager, når de er rå. Samtidig er han nysgerrig for at afprøve nyt, når han gerne vil smage på jeres mad.
Som 3-årig vil han gerne vise, han er selvstændig og selv kan bestemme, men han kan ikke gennemskue konsekvensen af hans nej og ja. Han er, som du skriver, tilpas i vægten, han trives i sin hverdag og udvikler sig normalt.
Du skal, som du selv foreslår, lave den mad til aften, som du har planlagt og købt ind til. Måltider skal ikke være en kamp. Det skal være en hyggelig stund, hvor familien samles efter dagens forskellige gøremål, inden børnene skal bades og i seng.
Det skal heller ikke give anledning til, at der står 4 forskellige retter. Hvert familiemedlems yndlingsretter. Der bliver serveret det, der serveres. Ikke andet. Jeres dreng kan spise eller lade være. Lad være med at give det opmærksomhed.
Er han senere meget sulten, kan han få et stykke knækbrød med agurk på eller æblestykker. Et æble og et glas mælk. I kunne sammen få en kop aftente. Det skal igen være det samme, der serveres til alle, dog ikke kage. Ikke noget, som gør, at han herefter hellere vil have aftente end aftensmad.
Hans 7 måneder gamle lillesøster viser interesse for at smage på det, I voksne spiser. Det er netop måden, hun lærer at gå fra spædbarnskost til jeres mad lidt efter lidt. Det kan blive motiverende for hendes storebror. Når han ser, hun får lov at smage, kan han få lyst til det samme.
I skal spørge jer selv, om han altid har været uvillig over for aftenmåltidet, eller om det er blevet forværret, efter han er blevet storebror? Han søger måske jeres opmærksomhed?
Hvis han er med ude at købe ind, kan I gå og snakke om, hvad I køber, og hvad det skal blive til. Det kan være, hans nysgerrighed får ham til at pege på noget, som du senere anvendte i madlavningen.
Vil han så ikke spise det, så ignorer det og sig i stedet for: "Du har selv valgt det, så må du også spise det". Vi andre får tit lyst, fordi noget ser indbydende ud, men smagen svarede ikke til forventningerne. Det har han også lov til.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025