Vi anbefaler, at det nyfødte barn sover på ryggen i kølige og røgfri rum med max. 18 grader.
Når barnet, som jeres søn, selv kan vende sig til maven og sover der, skal han have lov til det. Det er ikke risikabelt.
Han har selv vist, at han har udviklet og modnet sin krops fysiske funktion, så han kan vende sig. Det er heller ikke risikabelt, selv om han ikke kan vende sig tilbage til ryggen.
I øvrigt falder risikoen for uventet spædbarnsdød med alderen.
Før den nuværende anbefaling blev indført, var det yderst sjældent, at barnet var fyldt 6 måneder, netop fordi børnene ved den alder kropsligt har udviklet sig til at kunne bevæge sig fysisk aktivt. Så lad ham endelig sove på maven.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.