Hvor længe er kroppen om at komme sig efter fødslen?
3266
10-06-2005
Kære Julie.
Ca. 6-8 uger efter fødslen har livmoderen fået den størrelse, den havde før graviditeten. Stofskiftet er også kommet på plads. Hormonbalancen er først normal igen, når man har haft den første menstruation, og amningen er ophørt.
Så det vil være forskelligt fra kvinde til kvinde, hvornår kroppen er parat til en graviditet igen. Generelt må man sige, at man som regel selv kan mærke, hvornår krop og psyke er parat til det næste barn.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.