Kære Anne Mette.
Alle børn skal gerne kravle, men hun behøver ikke at kravle, før hun går. Når hun har lært at gå og oplever, det ikke går stærkt nok, så begynder hun måske at kravle.
Oplever I, at hun er ivrig for at gå med støtte, så stimuler hende ved at gåtræne ved at holde hende i hånden og støt hende i at rejse sig op langs stabile ting såsom et sofabord, kravlegård eller tremmeseng uden madrassen.
At hun ikke har villet ligge på maven som lille, er måske fordi, I ikke var ivrige nok for at "tvinge" hende til at ligge på maven som spæd.
Starter den træning for sent, så ligger barnet og gnider ansigtet ned i underlaget. Det synes ingen børn er sjovt.
Derfor er det vigtigt, når spædbarnet er vågent, at lægge det under opsyn på maven på gulvet, foran puslepladsen og op ad jeres mave.
Det er ikke arveligt betinget, at et barn ikke vil ligge på maven og dermed siden komme igang med at kravle, men vaner, der ikke er blevet opøvet, mens tid var. Der kan familietraditioner måske spille ind.
Det er vigtigt at se på de signaler, barnet udsender, og efterkomme dem. Når barnet f.eks. er ved at tage gaflen ud af munden på den voksne og spise kartoffelbiden, er det parat til skemad.
Da I oplever, at hun udvikler sig fint motorisk på andre måder, specielt finmotorisk som ved spisning, tror jeg da heller ikke, der er noget neurologisk i vejen med jeres datter.
Børn er heldigvis individualister, men for at blive klog og sproglig god er det vigtigt også at være god i motorikken. Det kan trænes og stimuleres.
Grænsen for at gå selvstændigt uden støtte er ca. 18 måneder.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025