Kære Stine.
Din datter skal lige være 7 måneder til 1 år ældre, før hun begynder i det helt små at afprøve grænser.
Den 1-årige vil lige prøve, om det nej, der lige lød, da hun rørte ved boghylden, DVD'erne eller fjernbetjeningen, nu også var et nej, I mente, ved at gentage situationen, mens hun kigger, om I nu ser hende. Når hun 20. gang får nej, fatter hun måske, at det er et rigtigt ment nej.
Selv i den alder, den 1-årige og ældre, er det ikke fordi, hun vil køre rundt med jer. Hun husker nej'et, hvis det er sagt først i sætningen. Hun husker ikke forklaringen, hvorfor hun ikke må. Hun ved ikke og forstår ikke, hvorfor hun ikke må.
Hun husker, at hun får opmærksomhed: "Det er dejligt, at far og mor ser mig. Vi leger nemlig. Når jeg gentager en handling, og de kommer hen og løfter mig væk, er det en sjov leg, som ofte
får mig til at le højt".
Barnet er ikke bevidst tænkende, at nu gør jeg sådan, så gør far og mor sådan. Først som 2-3 årig begynder det at finde sin personlighed ved at prøve sig selv af.
Tag f.eks. barnet, der kaster legeting ud af barnevognen. Barnet bliver ved at kaste, så længe nogen samler tingen op og giver den tilbage. Ikke fordi barnet tænker "nu hopper og springer de voksne for mig", men fordi det er en leg for barnet, hvor den får fuld opmærksomhed, mens legetingen samles op og gives tilbage. Når tingen ikke længere samles op, stopper barnet som regel med at kaste.
Barnet gentager handlinger, så længe der er respons på handlingen. Barnet efteraber.
Et andet eksempel: Tænk på legen Borte-tit-tit. Det er en af de første lege, et lille barn lærer. En leg, der kan få barnet afledt og til at skifte fra at være lidt ked af det til at grine højlydt. Barnet får igen opmærksomhed.
Det gælder også jeres 5 måneder gamle datter. Hun registrerer det, hun kan lide, og gentager derfor handlingerne.
Hun kan lide at ligge på maven og rokke med sin krop. Efterhånden vil hun over dage og uger registrere, at hun kan styre sin krop. Hun finder ud af, at hun kan løfte hendes rumpe, trække benene ind under kroppen og skyde fra. Først baglæns siden fremad.
Hun er begyndt at kravle. Det er nye tillærte egenskaber, hun dermed indarbejder for siden at gøre helt reflektorisk. Ligesom når vi går. Vi kan styre vores gang bevidst, men til daglig tænker vi jo ikke over, når vi går.
Jeres datter udvikles i to parallelle forløb: Et kropsligt/fysisk/motorisk (sidde, stå, kravle, gå) og et sprogligt/sanseligt (fra at lave lyde til pludren til enstavelsesord - barnet leger med ordene).
De to forløb udvikles ikke lige hurtigt. Barnet må koncentrere sig om det ene i perioder, mens det andet hviler lidt.
Eksempel: Et barn, der er igang med at lære at kravle, bruger alt sin energi på det. Imens er sprogets tillæring af nye pludregloser sat lidt i bero.
Jeres datter har tidligere registreret, at hun kan anvende sine hænder. At hun kan sutte på dem. At hun kan gribe fat om legeting og putte dem i munden. At hun kan gribe sine tæer og putte dem i munden.
Hele det første år er oralperioden. Barnet undersøger med munden ved at putte alt i munden. Det er vigtigt for den videre udvikling.
Hun er igang med at udvikle sig gennem netop at lære, hvordan hendes krop fungerer, og hvordan hun kan anvende sin mund til at sutte, spise med ske, drikke af kop for siden at kunne tygge.
Gennem denne motoriske udvikling finder hun ud af, at ved at forme sin mund og tunge, kan hun lave forskellige lyde.
Samtidig registrerer hun, hvordan I reagerer. Ligesom barnet, der kastede legetøj på gulvet, registrerede at det blev samlet op, registrerer hun, at hvis hun græder om natten, bliver hun taget op og får mad.
Det hun registrerer fører til, at hun gentager de handlinger, som hun kan lide følgerne af. Hun er et lille vane-menneske. Hun gentager de handlinger, hun kan lide konsekvensen af. Stopper med dem, når handlingen er for kedelig.
Eksempel: Når hun som 6 måneder gammel baby ikke længere trænger til mad om natten mellem kl. 24 og 06, så kan hun gennem en ny tilvænning lære ikke at vågne. I stedet for den mad, hun hidtil er blevet tilbudt, tilbydes hun nu blot en sut eller lidt vand af en teske. Snart registrerer hun, at det ikke er værd at vågne for.
Kort sagt: Det er ikke jeres datter, der kører med jer. Hun sorterer i de handlinger, I forældre gentager med hende. Handlinger hun kan lide, holder hun fast i. Kedelige handlinger sorterer hun fra.
Det er ene og alene jer, der styrer, hvordan I vil have det sammen ved at ændre og fastholde vaner. Held og lykke.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025