Kære Sus.
Læs din egen sidste sætning: Der er intet problem! I har en kvik og veludviklet dreng, der stor-trives. Han oplever meget i sin hverdag, han gerne vil dele med jer. Dertil har han et stort ordforråd. Han kan så mange ord, at hans lille mund slet ikke kan nå at følge med i alt det, han både kan og vil fortælle til sine omgivelser. Det er ikke et problem til talepædagog endnu.
Går han i børnehave? Hvis ja, er det et godt sted sammen med pædagogerne at udveksle observationer og træning af hans sprog, hvis det på lang sigt fortsætter. Hvis nej, var det måske det, I skulle starte med, så han blev udfordret af andre end sine forældre.
Har han - mod forventning - et reelt problem, er det en talepædagog, han skal henvises til gennem PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning). Det kan børnehaven være behjælpelig med.
Hvis han fortsætter med at stamme, skal der senest sættes ind med en indsats ved 4-4½ års alderen. I god tid før skolestart, så talepædagogen kan hjælpe jer med øvelser etc., og han slipper for drillerier fra de andre børn.
Lige nu synes jeg, I skal nyde ham. Sæt jer med en bog og tal med ham. Få ham til at fortælle om billederne. Ved at samtale kan I være med til at bremse ordstrømmen uden at korrigere ham.
Lad være med at betragte ham som et unikum. Han er som andre små børn. De har dejlige forældre, som forguder dem og finder dem helt specielle. Det er dejligt. Men samtidig skrues forventningerne til barnet i vejret. Det er dér, jeg ser I er lidt på vej hen. Pas på og nyd jeres dygtige dreng.
I øvrigt findes der meget god litteratur angående sprogudvikling hos det lille førskolebarn. Det kan måske hjælpe jer nu.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2020