Ja, din datter er helt normal. Du skriver ikke, om der er en far i hendes tilværelse. Hvis du en enlig med hende, så hun "kun" omgives af kvinder, har du en meget naturlig forklaring på, hvorfor hun reagerer på mænd.
Mange børn lever jo i rene kvindeverdener, og for dem er det rigtig godt, at de får lejlighed til at omgås mænd som pædagoger, i daginstitution og skole for at få et verdensbilled, der rummer begge køn.
Dertil er hun som 11-12 måneder gammel i en fase af sit liv, hvor hun reagerer over for fremmede, hvis ikke du lige er der, eller den fremmede prøver at tage hende. Det er en vigtig
process i hendes udvikling, som viser, at hun reagerer normalt.
Udviser et barn ikke seperationsangst men i stedet alt for stor tillid til fremmede, kan det i værste fald skyldes, at barnet er udsat for omsorgssvigt. Barnet har lært sig at smile til alle for om muligt at få en til at reagere, så det får en form for kontakt.
Hvad I kan gøre? Det drejer sig ikke om at fjerne manden fra hende. Tværtimod. Respekter at hun reagerer. Får hun mulighed for gradvist at vænne sig til sin mandlige kontaktperson, løser problemet sig af sig selv stille og roligt.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025