Kære Anne.
Det lyder som om, du havde et rigtig sejt forløb, som oven i købet endte med et ordentlig "broderi", der har skabt gener for dit samliv.
Jeg er da sikker på, at hvis du helst vil have foretaget et kejsersnit næste gang, så er det muligt. Det er dog sådan, at anden fødsel som regel forløber noget hurtigere end den første.
Hvis du vælger at føde naturligt, kan du bede om, at der i din journal bliver skrevet, at du ikke skal være i fødsel så længe som sidst, og at du ønsker en tidlig epiduralblokade.
Under alle omstændigheder synes jeg, du skal få en snak med en jordemoder, inden fødslen går i gang, så I sammen kan lave en plan for forløbet.
Med venlig hilsen Anne-Jette Raben
|