Kære Hanne.
Læg mærke til det, du her skriver: "Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt". Din dreng er jo hverken syg fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.
Var han jaloux på lillebror, ville han vise det ved, at han tissede eller besørgede i bukserne, slog på lillebror, hev i dig, når du var sammen med lillebror osv. Det gør han IKKE.
Hans problem er altså i børnehaven, og det kan en tur til lægen ikke afhjælpe. Hvad mener børnehaven, at lægen skulle kunne hjælpe med?
Har han været meget hjemme, mens du har været på barselsorlov, kan det godt være en forklaring på, at han savner dig, når han kommer hen i børnehaven. Det skulle dog gå over i løbet af dagen, når han blev optaget af leg og kammeraterne, hvis han befandt sig godt der.
At han ikke vil af sted om morgenen, kan være angst for, at han tror, han ikke kommer hjem igen. Det virker dog usandsynligt, hvis hans nuværende reaktion netop er kommet, efter han har været mere hjemme. Selv om han skulle længes hjem, ved han jo godt, at han bliver hentet.
Jeg tror alt i alt, at I skal se på, om hans nuværende børnehave er den rigtige for ham. Hvordan er aldersfordelingen i gruppen af børn, han er sammen med? Har der været stor udskiftning i pædagoggruppen? Hvad fik ham til at blive ked af den ene pædagog i forbindelse med, at han blev storebror?
I må tage en snak med børnehaven om, hvad der skete præcis dengang, I fik lillebror. Eller tag konsekvensen og skift institution. Hvis ikke han allerede er i en integreret børnehave, hvor lillebror også kan gå, villle jeg finde en institution i jeres område, hvor begge drenge kan være.
Jeres ældste ville følges med lillebror om morgenen, selv om de er på hver deres stue, og I ville være fri for at skulle aflevere to steder. Jeg kunne se det som løsningen.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025