Kære Maja.
Det er korrekt, at man ikke kan vælge at få foretaget et kejsersnit i Danmark. Men man kan tale med en læge, på det sted man skal føde, og fortælle, hvad man er nervøs for. I kan i fællesskab lave en plan for fødselsforløbet, som nedskrives i journalen.
Denne plan skal følges af det personale, der er til stede ved fødslen. Du kan blandt andet få tilbudt en rygbedøvelse, således at vesmerterne lindres, så godt det er muligt.
Det er sjældent, at man oplever flere graviditeter uden for livmoderen, så det er der ingen grund til at være nervøs for.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.