Kære Anja.
Din datter har fundet ud af, at hun er en selvstændig person med egne meninger, som endnu langt fra er tydelige for hende, men nok til, at hun prøver sig selv af ved at "sætte" hendes grænser for, hvad hun vil eller ikke vil.
I stedet for at slås omkring badning og måltidet, som altid fører til ufred og konflikter, kunne badet måske ligge på andre tidspunkter, eller hun kunne nøjes med at blive badet 2-3 gange om ugen.
Natamning skal af hensyn til hendes tænder ophøre. Lidt vand af en kop kan hun tilbydes, men intet andet. Snart stopper hun med at vågne op tidligt om morgenen.
Måltider skal foregå i ro og fred for, at maden kan fordøjes ordentligt.
Har hun fået en dårlig vane, som at ville ned kort efter måltidet er begyndt, så prøv at finde ud af, hvad hun vil, og hvorfor hun pludselig fik den idé.
Vil hun ned for at lege videre med det, hun lige var igang med? Er det tilfældet, kan I spørge jer selv, om det er i orden at have et sykke legetøj med ved bordet. I kan prøve at gøre måltidet anderledes ved at fortælle historie, mens i spiser.
Hele tiden skal I huske på, at hun er en lille pige, der ikke tænker som en voksen. Hun inspireres af det, hun oplever i sin hverdag i vuggestue/dagpleje, ser i fjernsynet og oplever i samvær med jer.
Hun spejler sig i jer. Efterligner og efteraber jer. Det er den måde, hun får sine input til hendes videre udvikling. Det er sjældent, at barnet hitter på ud af den blå luft.
Det hun ser I gør, er langt vigtigere end, hvad hun hører I siger. Rejser I jer under måltidet for at svare en telefon eller hente en ting, tolker hun det som: "Når mor går, må jeg også". Altså at det er OK at gå tilbage til noget, man var igang med, da klokken pludselig blev spisetid.
Mellem 2 og 3 år, som tidligere blev benævnt "trods-alderen", former hun sit eget jeg. Det gør hun blandt andet ved at prøve, hvor langt I er villige til at give efter for hendes ønsker og handlemåder.
I gav efter ved måltidet, da hun fik lov at gå fra bordet, før hun havde spist færdigt. Det tolkede hun som, at det var OK at afbryde måltidet og rejse sig. Samtidig oplever hun, at I siger nej til mere mad. Hun bliver forvirret, hvis hun ser, at I kan rejse jer og gå fra bordet, men hun "straffes", hvis hun gør det samme. I sender dobbelte budskaber.
Hver gang I oplever lignende, er I derfor nødt til at vise, hvor langt I vil lade hende styre allerede første gang, hun ændrer en vane. I skulle derfor have fastholdt, at når vi spiser, bliver vi ved bordet, til vi er færdige.
Det samme i lignende situationer med den lille tilføjelse, at I altid lige skal huske på, hvad hun har oplevet, I gjorde ved lignende situationer.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025