Kære Lotte.
Det er muligt, men ikke sikkert, at et kejsersnit kan forhindre, at du bløder efter en eventuel 3. fødsel. Livmoderen skal også trække sig samme efter kejsersnittet.
Den jordemoder, du har talt med efter sidste fødsel, har formentlig ret i, at du kan have en tendens til at bløde. Man kan dog komme problemet i forkøbet ved at sætte et drop, der indeholder et stof, der trækker livmoderen sammen i forbindelse med fødslen.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.