Kære Sigrid.
Det er heldigvis kun ganske få kvinder, som har så lille et bækken, at de ikke kan føde naturligt. Din læge har ved første graviditetsundersøglese mærket på dit bækken. Hvis han/hun ikke havde kommentarer til dette, er der ingen grund til at tro, at dit bæken er for lille.
Selv om din søsters bækken er for lille, er det ikke sikkert, at det også gælder dig. En scanning kan vise barnets størrelse, men ikke om det er for stort til dit bækken. De fleste børn vejer mellem 3.000 og 4.000 gram ved fødselstidspunktet.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.