Det er korrekt, at fostervandet cirkulerer ud og ind af moderkagen mange gange i døgnet, og at der er ca. 1 liter fostervand ved terminstidspunktet.
Hos nogle gravide ses en mindre mængde fostervand ved scanning. Det behøver ikke at betyde noget. Man vil som regel kontrollere mængden af fostervand ofte, så man kan gribe ind om nødvendigt.
Jeg synes den læge/jordemoder, der scannede dig, skylder dig en ordentlig forklaring, så jeg synes, du skal ringe til dit fødested og bede om en samtale.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.