Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

Kan gåvogne være skadelige?

7633 22-11-2007

Kære Dea.

Der er forskellige meninger om gåvogne. Jeg er ikke tilhænger.

Gåvognen fremmer ikke barnets evne til at gå. Tværtimod kan den være med til at forsinke, at barnet går korrekt, da barnet bibeholder tåspidsgang længere end, hvis det blev trænet ved at gå i hånden eller langs møbler, sin seng eller kravlegårdens rækværk.

Barnet står på tæer, når det i 3-4 måneders alderen, og begynder at ville op at stå. Det skyldes, at barnets fodsål i de første levemåneder er meget følsom, så selv let strygning under foden udløser, at barnet krummer sine tæer indad. Denne refleks kaldes Babinski refleksen.

Den findes også hos menneskeaber. Derfor går de på siden af foden. I begge tilfælde hindrer refleksen barnet eller aben i at stå på fuld fod. I modsætning til menneskeaber, der bevarer refleksen hele livet, forsvinder den i 6 måneders alderen hos barnet.

Hvis barnet sættes i en gåvogn, lærer det hurtigt at komme rundt ved at gå på tåspidser, men motiveres ikke til at komme til at gå ned på fuld fod, når refleksen er væk. Den naturlige proces forsinkes derfor, og barnet går senere, end det ellers ville have gjort.

Dertil kommer, at når barnet først har opdaget, at det kommer hurtigt omkring i gåvognen, vil det ikke ud af vognen for at komme ned på gulvet og i gang med at kravle. I kan altså opleve, at barnet springer kravlestadiet over, og det er uheldigt.

Som led i barnets fysiske udvikling, som har betydning både for barnets psykiske samt sproglige udvikling, er det vigtigt, at barnet gennemgår alle udviklingstrin i nogenlunde rigtig rækkefølge, uden at springe nogle af trinene over. Det er derfor vigtigt, at barnet begynder at kravle, helst før det kan gå. Skulle barnet lære at gå først, er det stadig vigtigt, at det på et tidspunkt også begynder at kravle.

Har man lyst til at bruge en gåstol, så begræns tiden barnet er i den. Brug den ikke som en nem "barnepige" og underholdning af barnet. Som ved enhver anvendelse af forskellige metoder og redskaber, er det lille barn et vanemenneske, som hurtigt viser, hvilke gentagelser/vaner, det kan lide. Barnet kan derfor godt lide at være i gåstolen i 4-5 måneders alderen, da barnet hurtigt opdager den "frihed", det giver.

På et tidspunkt omkring 8-9 måneder begynder barnet at reagere modsat. Det føler sig indespærret og reagerer pludseligt voldsomt imod. Det samme kan opleves med gyngeheste og hoppegynger. Lige så glad, barnet har været ved anvendelsen af redskabet, lige så ked bliver barnet pludselig. Det bliver træt af redskaberne.

Alt i alt kan man bruge pengene bedre og spare meget i forhold til meget af det, som babyudstyrsforretninger vil have gode og kærlige forældre til at købe.

Med venlig hilsen Karin Holm


Tilbage til spørgsmålet

Stil et spørgsmål til eksperterne

Karin Holm

Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede brevkassesvar

Min søn på 15 måneder siger ingenting

Kan scanning vise om barnet er udviklingshæmmet?

Min søn på 2 år vil bestemme

Hvornår kan jeg være sikker på at barnet er normalt?

Kan stramt tøj hæmme fosterets udvikling?

Min datter vil ikke spise selv med fingrene

Dreng på 4 måneder med sammenvokset fontanelle

Er forstørret nakkefold tegn et på udviklingsfejl?

Hvornår skal jeg fortælle min datter at jeg er gravid?

Kan jeg bede om et ekstra tjek efter en for tidlig fødsel?

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

gåvogn

udvikling
Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.




© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook