Kære Gitte.
Lad være med at fokusere på et problem, der ikke findes. I har forsøgt alt. Kommet marmelade og ketchup på. Præcis der falder I i forældregrøften. I vil det så godt for jeres datter, og I holder hende fast i madfokuserings-problematikken. Hun vil kun prøvesmage ½ teske. Det smager man intet ved.
For det første lever mange voksne som vegetarer udmærket uden kød. De sørger for at få proteiner eller aminosyrer, som er bestandele af protein, der findes i bønner, ærter og lignende. Desuden lever flere med fisk, æg og mejeriprodukter, som er andre store kalk- og proteinkilder.
I er bange for, at jeres datter ikke kan leve uden kød. Det kan hun sagtens, hvis I sørger for at finde de rette madkilder.
Men stop, det er heller ikke løsningen. Hun har kunnet spise kød. Spiser hun pålæg i form af leverpostej, kødpølse og lignende? Det er jo også kød.
Nej, problemet er ikke, at hun ikke kan lide kød. Hun har, som det kloge barn hun er, derimod opdaget, at hun har magt over sine forældre, og kan få dem til at gøre alt for hende.
Hun er 3 år - midt i den alder, hvor hun er ved at udvikle sin selvstændighed. Populært blev tidsperioden fra 2-4 år også kaldt for trodsalderen. Det er i denne periode, barnet former sit eget jeg, og i den proces ofte kommer i situationer, hvor det siger det modsatte af sine forældre for at prøve sig selv af og samtidig får styr på, hvor langt rækker min vilje, hvor langt lader mine forældre mig bestemme.
Moderne forældre går langt. De forhandler med barnet, og tror, at de gør det så godt for deres barn. Ligesom I omkring jeres datters kost. Hun skal jo ikke komme til at lide af mangelsygdomme, hvilket der ingen fare er for, om hun så lever af spaghetti, ketchup og grøntsager med et kogt æg, en leverpostejmad og lignende. Det kan I let finde ud af ved at se på kostvejledninger.
Først og sidst: Hold jer til ét. Serveres der mad, hun kan lide, er det dét, der spises ved det måltid. Uden diskussion, overtalelse eller forhandlinger.
Vil hun alligevel ikke spise, så er det intet andet. Hun er aldrig i fare for at sulte ihjel. Stop al overtalelse om kød. Server de ingredienser, I alle kan lide adskilt, så det er lovligt for pigen at vælge til og fra.
Til slut et ekempel til belysning af barnets handle- og tænkemåde, og hvordan I som forældre kan hjælpe jeres barn:
Jeres datter skal have nye sko. Hun har tidligt i forløbet sagt nej til et par blå sko, mor har peget på. Efter at have set på flere andre sko, indser hun, at hun faktisk godt kan lide den blå sko. De passer faktisk fint til hendes yndlingsbukser.
Hun har dog også forelsket sig i et par lyserøde sandaler, selv om hun godt forstår mors argument med, at hun vil fryse, hvis hun havde sandaler på nu, da det endnu er koldt udenfor.
Hun holder dog fast i sit nej til de blå sko. Især da mor hele tiden siger nej til de lyserøde sandaler med det ene gode argument efter det andet, kun for at erfare, at barnet stædigt holder endnu mere fast i, at det SKAL være sandalerne.
Nu prøver Mor så med at forhandle med barnet: "Hvis du får de blå sko, så får du en is. Dårlig idé! Selv om dette skulle ende med køb af de blå sko, vil Mor føle, at hun har tabt, og pigen vil altid hade skoene lidt.
Men det at købe sko, spise sammen og lignende er ingen kamp-arena, men muligheder for hyggelige samværsstunder.
Barnet vil jo gerne have de blå sko, men magter ikke at bryde ud af den konflikt, hun har bragt sig selv i, fordi hun på vej til skobutikken tænkte på hendes kammerats røde sandaler.
Måske udvikler situationen sig uheldigt. Pigen begynder at skrige og skabe sig, hun smider sig ned eller slår på Mor. Måske begynder andre kunder eller ekspeditricen at forsøge at mægle. Alt går op i en spids. Mor og datter ender med ikke at købe nogle sko og forlader butikken sure og kede af det og med en følelse af nederlag for moren.
Prøv i stedet dette: Mor finder 2-3 par sko, der passer i pris og stil med både barnets og forældrenes ønsker. Mor stiller nu skoene frem og siger: "Nu kan du selv vælge mellem disse sko". Barnet føler, at det bliver respekteret, og har lov til selv at have en mening. Hun kan nu frit vælge de blå sko, uden at hun føler, at hun led nederlag.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025