De smerter du har kan stamme fra de bånd, der holder livmoderen på plads i bækkenet. Det kan også være, at du har smerter, fordi du tidligere har aborteret og er bange for at gøre det igen. Gynækologisk afdeling vil formentlig tilbyde dig en tidlig scanning i uge 10-12, så du kan se, at graviditeten udvikler sig. Måske skulle du også bede om at få en tid hos en jordemoder til en snak om, hvordan du har det.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.