Kan vi kun klage over fødslen til Patientklagenævnet?
5709
22-10-2009
Kære Monica.
Du kan klage til det sted, hvor du fødte, og til Patientklagenævnet. Begge instanser vil gennemgå sagen og få udtalelser fra de involverede læger og jordemødre.
Nogle sager er så alvorlige, at de ender med straffesager og inddragelse af autorisationer. Der er således mulighed for at straffe medicinsk personale, hvis det skønnes, at der er begået alvorlige fejl.
Nogle hospitaler har en patientvejleder, der kan hjælpe med sådanne sager. Du kan undersøge, om dit fødested har denne mulighed ved at ringe.
Jeg forstår din vrede og dit savn og ønsker dig lykke og held.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.