Hvis din livmoder vokser, og børnene tager på, som de skal, er der ingen grund til at være urolig over, at du ikke har taget mere end 1,5 kilo på.
Jeg synes, du skal nævne det for din jordemoder eller læge, næste gang du skal til scanning eller undersøgelse, således at de kan følge med i børnenes vægtforøgelse.
Der findes en del materiale om tvillingegraviditeter. Jeg går ud fra, at dit fødested har noget liggende, du kan få udleveret. Ellers er også rigtig meget information her på Netbaby, hvis du søger efter "tvillinger".
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.