Kære Dinah.
Grunden til, at man skal undlade at male de første 12 uger af graviditeten er, at fosterets organer dannes i dette tidsrum. Herefter er der ingen problemer, hvis man vælger vandbaserede produkter og lufter rigeligt ud, mens man maler. Man tager ca. 10-12 kg på i løbet af graviditeten, og det er OK at have taget 1,5 kg på i 14. uge.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.